Overvejer du at blogge? Du spilder en chance for livet hvis du ikke går i gang nu, læs hvorfor

Er du en af dem der overvejer at blogge? Så har jeg et par kærlige klask til dig i dag, for verden sidder derude og venter på lige netop dig, og du får det faktisk ikke bedre end du har det lige nu. Nu skal du bare høre.

Der var en gang en ung kvinde. Hendes liv var gået i stykker, og hun sad og kiggede på nettet efter måder hvorpå hun kunne gøre en ende på det liv der havde været så fyldt af svigt og overgreb og ensomhed. Hun græd ikke længere, alting stod tomt indeni. Hun landede på den ene side efter den anden som beskrev selvmord som det mest egoistiske i verden... det hjalp ikke, det gjorde kun ondt værre. Og hun søgte videre, hun VILLE finde ud af hvordan. Noget der helt sikkert virkede. Og så fandt hun siden om sommerfuglen. Den forandrede hendes liv. 

Bloggen "To sommerfulge" handler om en mand, som lod sin kæreste gå fri til at tage sit eget liv. En blog fyldt med respekt og omsorg, medmenneskelighed og forståelse. Den blog blev min redning, min start på alting og min inspiration til selv at starte med at blogge.

For det er det blogs kan. Blogs kan forandre, forvandle, inspirere, provokere, oplyse, rykke og flytte. Blogs kan redde liv og blogs kan gøre en forskel. Men det kræver at du sætter dig ned og rent faktisk blogger, hvis du vil forandre noget hos nogen. Og det er jeg uendelig taknemmelig for at ham her forfatteren gjorde, for det forandrede alt for mig. 

 

Hvis du ikke begynder at blogge nu, hvornår så? Bliver det lettere senere? Bliver der færre om budet senere? Næppe. Lige nu er det rigtige tidspunkt at begynde at blogge på. Og bare rolig, de første mange indlæg du skriver bliver ikke de bedste du har skrevet, for sådan fungerer en blog ikke. En blog kan ikke koges ned til "det bedste indlæg", en blog er hele tiden hele bloggen. En blog er hele tiden de små dryp af ingredienser du putter ned i de ord, de overskrifter, de formål, de budskaber og de billeder du vælger. Det er din blog. Din blog er dit bidrag til verden. Men den rammer ikke dem du vil gøre en forskel for hvis du ikke begynder at skrive på din blog. 

Jeg ville blogge selvom ingen læste hvad jeg skrev!

Hvorfor? Fordi det at skrive hver eneste dag, er med til at forme din retning og lægge spor ud. Hvis jeg skal ud og holde et foredrag om det at være alenemor og selvstændig erhvervsdrivende, så er det en kæmpe fordel at jeg siden 2015 har blogget om netop det emne hver eneste dag. Jeg har forholdt mig til det, jeg har levet det, men jeg har også skrevet om det i alle mulige former, og jeg er derfor blevet rigtig skarp på mit emne. Jeg har så været så velsignet at jeg har fået en masse dejlige læsere, så jeg har også allerede diskuteret emnet til hudløshed med både læsere der er positive og negative indstillet overfor min holdning. Men jeg ville blogge videre selvom ingen læste min blogs, for det at blogge er det samme som at holde hovedet skarpt indenfor dit hjerteområde, og det vil jeg anbefale alle at gøre. 

Tænk over det, hvis du skulle hyre en foredragsholder, hvem vil du så selv hyre? Den foredragsholder der har en masse materiale liggende om netop dette emne, produceret over en årrække? Eller den foredragsholder der har en hjemmeside med et par gode referencer? Jeg vil klart vælge den der er så meget nede i stoffet at hun eller han har forholdt sig til det over lang tid. Det giver mig tryghed at vide at emnet stikker dybt hos den jeg skal hyre. Du vinder ikke folks tillid med SEO eller de rigtige taglines, du vinder folks tillid ved at stille op igen og igen og vise at du stadig er her, uanset hvad dit læsertal siger, og det er den nemmeste genvej: den lange bane. Det kan blogging gøre for dig. 

Jamen jeg er bange for den hårde tone og hvordan folk vil reagere?

Ja, og det har du en virkelig god grund til. Men du kan jo bare skrive under en andens navn. Skriv under navnet "Mette Vuns", så er der ingen der ved det er dig. Men ved du hvad der kommer til at ske når du har skrevet under "Mette Vuns" i 6 uger? Du kommer til at ville sætte dit eget navn på dit værk, fordi du begynder at blive stolt over det du laver, og langsomt vil du lære at andres fordømmende holdninger ikke siger noget om dig, men siger noget om dem. Hvis ét enkelt blogpost kan skabe både kærlighed og had, så kan hverken kærligheden eller hadet handle om dig, det kan kun handle om dem der læser. Og det er en rigtig god læring at have med alle andre steder i livet også. 

Jamen jeg er bange for at jeg ikke er original nok

Hør her, dette blogpost er blevet til efter jeg har set denne video med Seth Godin, en af de mest læste blogs i verden. Meget af det jeg har skrevet her, har jeg taget ordret fra Seth. Jeg er totalt enig med hm, men jeg kunne ikke formulere det lige så spot on som ham, derfor har jeg oversat det der gav mening for mig, som jeg tror vil give rigtig meget mening for dig. For mig er det vigtigere at du begynder at følge dit hjerte og skrive din blog, end hvad du synes om at jeg har kopieret det han siger eller ej. Jeg er ligeglad med din holdning, men jeg er ikke ligeglad med om du kommer ud over rampen. Kan du se fidusen. Du havde måske aldrig set den video, men nu har du læst næsten helt til bunden af dette blogindlæg, ergo har jeg, med denne blog, ramt en som Seth ikke fangede, Og det samme kan du gå ud og gøre. Gå ud og ram en som de andre ikke rammer.

Det er det du skal gøre nu. 

Har du spørgsmål? Skriv en kommentar og jeg er klar til at hjælpe <3 Det eneste dumme spørgsmål er det du ikke stiller :)